Handelsbetingelser

Gældende fra d. 28. juli 2023

Generelle oplysninger

modonor
CVR. nr. 41636750
Islevdalvej 100A, 2610 Rødovre

www.modonor.dk
Telefon +45 70 605 212
E-mail: info@modonor.dk

1. ANVENDELSE

1.1 Disse vilkår og betingelser for kursusydelser gælder for alle aftalemæssige forhold mellem dig (som enkeltperson, virksomhed, juridiske enhed eller anden enhed) (i det følgende: du/dig eller Kunden) og modonor (i det følgende: Leverandøren/modonor eller vi/vores, hvilket betyder et selskab, som du har bestilt til at yde tjenester (som defineret nedenfor), og hvor selskabet er modonor). Kunden og Leverandøren benævnes i det følgende også som parter.

1.2 modonor forbeholder sig til enhver tid retten til at ændre disse Handelsbetingelser. Vi giver dig 30 kalenderdages varsel angående væsentlige ændringer ved at publicere denne underretning på vores hjemmeside: www.modonor.dk.

2. DEFINITIONER

2.1 modonors tjenester/ydelser er defineret som og omfatter alle kursusydelser, hvor disse tjenester/ydelser bestilles af dig til udførelse af modonor.

2.2 En ordre er defineret som (i) En tilkendegivelse fra Kunden, herunder en elektronisk accept fra Kunden, der udgør en bestilling/tilmelding til et kursus enten via hjemmesiden www.modonor.dk, telefonisk eller via e-mail, og som således konstituerer en bindende aftale mellem parterne, eller (ii) En indkøbsordre eller anden instruks fra dig, som med rimelighed af parterne forstås som en bemyndigelse til at bestille en ydelse, dog bortset fra eventuelle vilkår og betingelser, der er foreslået af dig, men som ikke er udtrykkeligt godkendt af modonor.

3. ORDREBEKRÆFTELSE

3.1 For at aftalen skal være bindende, skal en ordre bekræftes skriftligt af modonor, og ordren reguleres udelukkende af vores Handelsbetingelser, medmindre andet er aftalt i en individuel aftale.

3.2 I tilfælde af indsigelser mod indholdet i ordrebekræftelsen skal disse indsigelser fremsættes skriftligt og være modonor i hænde senest én (1) uge efter datoen for ordrebekræftelsen.

4. FORTROLIGHED

4.1 modonor forpligter sig til over for tredjemand at hemmeligholde den viden, modonor måtte få inden for rammerne af samarbejdet med Kunden, specielt med hensyn til nye produkter og interne produktionsmåder og -metoder hos Kunden.

4.2 Samme hemmeligholdelsesklausul påhviler enhver ansat i modonor.

5. MODONORS FORPLIGTELSER

5.1 modonor forpligter sig til altid at levere tjenester/ydelser af en høj faglig standard.

6. KUNDENS FORPLIGTELSER

6.1 Kunden har ansvaret for at verificere, at tjenesterne er passende til Kundens specifikke behov ved bestilling/tilmelding.

6.2 Kunden garanterer, erklærer og forpligter sig til, at det, som sendes til modonor, ikke indeholder noget af en obskøn eller blasfemisk karakter, og det er Kundens ansvar, at det til modonor fremsendte ikke (hverken direkte eller indirekte) krænker en tredjeparts intellektuelle ejendomsrettigheder.

6.3 Kunden skal oplyse alle informationer, som er nødvendige for, at modonor skal kunne levere de aftalte tjenester og fakturere disse.

6.4 Hvis Kunden undlader at levere det ovennævnte, når det med rimelighed kræves af modonor, frigøres modonor for alle forpligtelser til at udføre de aftalte tjenester i henhold til en tidligere aftalt plan.

7. PRISER OG BETALINGSBETINGELSER

7.1 Priserne for tjenesterne er dem, der er fastsat i vores ordrebekræftelse. Alle priser er eksklusive moms, afgifter og andre gebyrer, herunder, men ikke begrænset til, omsætningsafgifter, brugsafgifter, punktafgifter og lignende skatter eller gebyrer, der er pålagt af en statslig myndighed.

7.2 Fakturering sker ved tilmelding af deltager, og betalingsfristen fremgår af fakturaen, som sendes til deltager eller den specificerede fakturamodtager. Fakturaen sendes enten elektronisk via EAN-nummer eller via oplyst e-mailadresse. En deltager, eller virksomhed, som ikke har overholdt betalingsfristen, har ikke adgang til det specifikke kursus, medmindre andet er aftalt skriftligt med modonor.

Betaling for ydelserne skal modtages på den anførte dag i fakturaen, som er den sidste frist for betalingen.

Hvis du ikke betaler en faktura inden for fjorten (14) kalenderdage efter forfaldsdatoen, kan vi annullere tilmeldingen indtil betalingen er sket.

Vi kan endvidere opkræve rente af dig fra forfaldsdatoen til den endelige betalingsdato med en sats på 2 % pr. måned. Dette pålæg af renter begrænser på ingen måde brugen af eventuelle yderligere rettigheder eller retsmidler, som vi er berettigede til at tage i anvendelse i henhold til lovgivningen.

8. AFLYSNINGSPOLITIK

8.1 Ved aflysninger af fastsatte kurser/tjenester/ydelser gælder følgende.

Refundering af det fulde beløb:

• såfremt modonor aflyser et kursus mod forventning

• såfremt deltageren/virksomheden afmelder jf. modonors afbestillingsfrister skriftligt til info@modonor.dk

Deltageren eller virksomheden kan uden omkostninger afmelde eller flytte til andet kursus indtil 30 dage før afholdelsesdatoen.

Afmeldes der mindre end 30 dage før afholdelsesdagen, opkræves et gebyr på 750,- pr. afholdelsesdag. Ved afmelding mindre end 21 dage før afholdelsesdag refunderes pengene ikke.

Ved for sen betaling kan der beregnes morarente i henhold til renteloven. Ved afsendelse af rykker kan der opkræves 100,00 kr. i administrationsgebyr.

Hvis et kursus bliver aflyst, krediteres det fulde beløb, og kreditnotaen fremsendes til deltageren eller virksomheden via den oplyste e-mailadresse.

9. LEVERINGSBETINGELSER OG FORSINKELSER

9.1 Alle ydelser/tjenester leveres i overensstemmelse med det aftalte i ordrebekræftelsen.

9.2 Datoerne for ydelserne er dem, der er fastsat i vores ordrebekræftelse og/eller anden aftale. Datoerne er fastsat af modonor efter vores bedste skøn med forbehold.

10. ANSVAR OG MANGLER

10.1 modonor er ansvarlig for mangler ved levering af ydelser efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

10.2 Kunden mister retten til at gøre ansvar gældende over for modonor, såfremt Kunden ikke skriftligt reklamerer over for modonor, straks efter at Kunden er blevet eller burde være blevet opmærksom på modonors mulige erstatningsansvar. Indsigelser på grund af mangler skal under alle omstændigheder fremsættes skriftligt.

10.3 Såfremt modonor begår ansvarspådragende fejl, der påfører Kunden et økonomisk tab, er det økonomiske ansvar for modonor til enhver tid begrænset til den maksimale erstatningssum ifølge den til enhver tid gældende professionelle ansvarsforsikring tegnet af modonor. På begæring udleveres forsikringscertifikat.

10.4 Leverandøren er alene ansvarlig for direkte tab, som kan henføres til mangler ved slutproduktet eller Leverandørens ansvarspådragende adfærd, jf. dansk rets almindelige bestemmelser herom.

10.5 Leverandøren påtager sig intet ansvar for følgeskader, herunder driftstab, avancetab, tab af data eller et hvilket som helst andet indirekte økonomisk tab, som påføres Kunden som følge af mangler af ydelsen.

11. FORCE MAJEURE

11.1 Ingen af parterne har ansvaret i tilfælde af forsinkelse eller manglende opfyldelse, hvor denne forsinkelse eller mangel er forårsaget af en hændelse eller nødsituation, der ligger ud over partens rimelige kontrol, herunder, men ikke begrænset til, naturkatastrofer, krigshandlinger, brand, opstand, strejker, lockout, eller andre alvorlige arbejdskonflikter, oprør, jordskælv, oversvømmelser, pandemier som begrænser normal drift, eksplosioner eller andre af naturens luner. Parternes pligter og rettigheder skal forlænges på daglig basis med den tid, som er lig med tidsrummet for den undskyldelige forstyrrelse.

Når disse begivenheder er afhjulpet, genoptages parternes forpligtelser. I tilfælde af, at afbrydelse af den undskyldelige parts forpligtelser fortsætter i en periode, der overstiger 30 kalenderdage, har hver af parterne ret til, uden ansvar, at opsige den gældende aftale ved at give 30 kalenderdages forudgående skriftligt varsel til den anden part.

11.2 Ved køb af modonors ydelser accepterer du, at modonor, kan beslutte at omlægge et fysisk kursus til et digitalt kursus, eller omlægge et arrangement til en anden dato/tid, hvis en epidemi/pandemi eller anden sygdom, umuliggør fysisk afholdelse uden at det giver ret til afmelding ud over de almindelige gældende regler for afbud.

12. DATABESKYTTELSE I FORHOLD TIL PERSONOPLYSNINGER

12.1 Leverandøren tager passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i brug til at beskytte personoplysninger i henhold til databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) og databeskyttelsesloven (LOV nr. 502 af 23/05/2018). Disse foranstaltninger omfatter bl.a., at der undertegnes en fortrolighedsaftale og en underdatabehandleraftale med leverandører og andre relevante underleverandører. Leverandøren må ifm. behandlingen af personoplysninger kun gøre brug af underdatabehandlere med den dataansvarliges – altså Kundens - forudgående specifikke skriftlige godkendelse.

12.2 Såfremt der er indeholdt personoplysninger – altså enhver oplysning, der vedrører en identificeret eller identificerbar levende enkeltperson - i det, der af Kunden fremsendes til Leverandøren, er Kunden den dataansvarlige og ansvarlig for at sikre, at behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

12.3 Når du tilmelder dig et kursus og/eller et nyhedsbrev, kan din e-mail blive brugt i forbindelse med vores markedsføring inden for de områder, du via din tilmelding har givet samtykke til. Du kan til enhver tid afmelde e-mails fra modonor. ved at klikke afmeld i bunden af mailen, eller ved at kontakte modonor, hvorefter dine oplysninger vil blive slettet.

Du kan jf. persondataloven altid få fuld indsigt i dine oplysninger ved skriftlig henvendelse til modonor.

13. OPHAVSRET

13.1 Alle kurser og alt materiale fra modonor er ophavsretligt beskyttet, og må ikke anvendes, medmindre det er erhvervet, eller efter særlig aftale med modonor.

Ligeledes gælder, at deltageren ikke må sælge eller overdrage den erhvervede rettighed til andre. Endelig må deltageren ikke på nogen måde kopiere indhold/gengive indhold eller distribuere opnået viden og indhold til andre, som ikke har erhvervet samme kursus, herunder på sociale medier. En deltager, der bryder med reglementet, kan blive retsforfulgt efter gældende dansk lov.

14. DIVERSE

14.1 Disse Handelsbetingelser og alle aftaler, som er indgået mellem parterne, reguleres af og fortolkes i overensstemmelse med dansk lov, uden at sætte nogen bestemmelser om lovvalg eller lovkonflikt i kraft. Alle søgsmål, sagsanlæg eller retsforhandlinger, der kan anlægges af en af parterne mod den anden, skal udelukkende anlægges ved domstolene i Danmark.

modonor ©
Senest opdateret juli 2023